Installation af Automower og iMOW

Når du køber en robotplæneklipper – en Stihl iMow eller en Husqvarna Automower - hos Anker Bjerre A/S, tilbyder vi mod et tillæg at installere din robotplæneklipper for dig. Det giver dig den ultimative frihed, så du ikke selv skal bruge tid og ressourcer på kabelnedlægning og -installation samt opsætning/ indkodning af din robotplæneklipper.

Vi gør det nemt for dig, så du kan bruge tiden alt muligt andet og blot nyde en nyklippet plæne fra dag 1. Nemmere bliver det ikke.

Vi installerer i en radius af ca. 45 km fra både Holstebro og Lemvig – og installationsprisen inkluderer materialer samt udført arbejde ifm. nedgravning af kabler samt indstilling/ instruktion robotplæneklipperens funktioner (såfremt du ønsker dette). Det giver dig en nem opstart og tryghed for sæsonens klipperesultat.

Har du købt en Automower med kabelfri installation, sørger vi naturligvis for optegning af de virtuelle grænser og opsætningen af softwaren, herunder også app-styring.

Ønsker du råd og vejledning ift. valg af robotplæneklipper, kontakter vi dig gerne for at få en snak om din haves størrelse, udformning, hældningsgrad og kompleksitet, så du investerer i netop den robotplæneklipper, der kan give dig glæde mange år ud i fremtiden.

Få gratis installation på din nye Automower

Nu kan få du få opsætning og installation til 0 kr. på din nye Automower, i radius af 40 km fra Holstebro og Lemvig. Gælder så længe lager haves på udvalgte modeller, så slå til nu. Find modellerne her.

Læs mere >>

 Kontaktformular til installation af Automower

Udfyld kontaktformularen og bliv ringet op af vores værksted hurtigst muligt. 

Hvad kan vi hjælpe dig med? *
Sikkerhedsspørgsmål: Hvad er 2+2 skriv med bogstaver *

Jeg accepterer, at Anker Bjerre A/S må benytte mine indtastede oplysninger til at kontakte mig i forbindelse med min henvendelse.

 


Spørgsmål og svar om robotplæneklippere

'Kan robotplæneklipperen klare min plænestørrelse?'

Ja, det kan den. Der findes modeller med max arealstørrelse på 400 m2, og modeller der går op til 48.000 m2. Så uanset hvilken størrelse græsplæne, du står med, så findes der en robotplæneklipper til dig, og hvis du har brug for det, hjælper vi dig gerne med at finde den. Vi anbefaler altid at vælge en model, hvis max-kapacitet ligger ca. 20% over din plænestørrelse.

 

'Min have har mange forhindringer eller stejle hældninger. Kan robotplæneklipperen klare det?'

Ja, det kan den. Ligesom der findes modeller til alle plænestørrelser, findes der også flere robotter til haver, der har forhindringer eller ikke er flade. De fleste robotplæneklippere er udviklet til at kunne klare en vis hældningsprocent, og dem der kan klare mest, går helt op til 70 %.

Har du forhindringer i din have, som er hårde eller måske skrøbelige, fås robotplæneklippere med sensorer, der registrerer forhindringer inden robotten når helt hen til den. På den måde skifter den automatisk kurs, inden den rammer forhindringen.

Selvom din have har forhindringer eller er stejl, så findes der en robotplæneklipper til dig, og hvis du har brug for det, hjælper vi dig gerne med at finde den.

 

'Kan robotplæneklipperen fungere uden nedgravning af grænsekabler?'

Ja, det kan den. Hvis du ikke ønsker at nedgrave kabler i haven, kan du købe en robotplæneklipper, der finder grænserne i din have ved hjælpe af satellitstyring. Det kaldes for EPOS-teknologi. Med det slipper du for at nedgrave kabler, fordi robotplæneklipperen bruger satellitten til at forstå dit haveareal, og tilpasser klipningen efter det. Via din smartphone, kan du også følge med i, hvordan robotplæneklipperen forstår og arbejder i din have.

Har du brug for hjælp til at finde den rigtige robotplæneklipper med EPOS-teknologi, så hjælper vi dig meget gerne med at finde den.

I foråret 2024 har vi kampagne på en Husqvarna Automower 310E Nera med EPOS-teknologi.

 

'Jeg vil gerne have hjælp til at installere robotplæneklipperen. Kan I hjælpe?'

Vi installerer robotplæneklippere i en radius er 45 km fra Holstebro og Lemvig, hvor vi har værksteder og professionelle folk, der installerer robotplæneklippere hele tiden. Du kan forespørge på en installation via formularen på denne side. Hvis du er langt udenfor vores rækkevidde, har vi netværk i andre landsdele, som vi kan henvise til.

 

'Kan robotplæneklipperen stå ude hele året?'

Vi anbefaler meget at tage robotplæneklipperen ind, når efteråret sætter ind - som regel i slutningen af oktober. Om vinteren har batteriet i maskinen bedst af at stå et sted, hvor den ikke får frost flere gange. Lidt morgenfrost i foråret sker der ikke noget ved, men frost flere gange mens maskinen står helt stille, slider på batteriet. 

I slutningen af vinter-halvåret anbefaler vi at få robotplæneklipperen serviceret inden den nye sæson begynder i marts / april. Det kan vi hjælpe dig med. Se vores vinterservice-pakker her.