Anker Bjerre Ansvarlighed

Grønnere maskiner og produkter | Anker Bjerre A/S

Bæredygtighed

Grønnere maskiner og produkter

Hos Anker Bjerre A/S giver vi dig mulighed for at tænke et grønnere valg ift. indkøb af maskiner og produkter.
Særligt minimaskiner, som typisk anvendes til brug på kirkegårde, ved boligforeninger og hos anlægsgartnere, er i front med eldrevne maskiner, som f.eks. el-trucks, minilæssere og minidumpere. Men også håndholdte produkter, som f.eks. batteriserien fra Husqvarna eller Stihl fordrer et grønnere valg.

Vi vil - som en moderne maskinforretning - gerne vejlede dig i valget af mere bæredygtige alternativer, så du kan være med til at give miljøet en hjælpende hånd. 

Det kan f.eks. være maskiner eller produkter, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Batteridrevet 
  • Stage V-motor
  • Multibatteri, der passer til flere el-redskaber
  • Ekstra lang levetid (minimerer behovet for udskiftning)
  • Lavt vedligeholdelsesbehov (f.eks. i form af overfladebehandling, smøringer etc.)
  • Produceret i Danmark eller EU med mindre transporttid ift. sammenlignelige produkter/ maskiner uden for EU.
  • Anerkendt miljøcertificering

Se et udvalg af vores grønnere maskiner

Genanvendt emballage | Anker Bjerre A/S

Genbrugt emballage

Ved pakkeforsendelse af dine varer har vi stort fokus på at minimere anvendelsen af emballage og/eller genbruge den emballage - som f.eks. papkasser - som vi tidligere har modtaget varer i. Vi gør en stor dyd ud af at kunne bidrage til den cirkulære økonomi. Papkasser, som kvalitetsmæssigt ikke kan genbruges, bliver indsamlet i en papcontainer, hvorefter det afhentes med henblik på genanvendelse andetsteds.  

Opsamling af regnvand | Anker Bjerre A/S

Opsamling af regnvand

I forbindelse med sprøjteeftersyn, anvender vi opsamlet/ opmagasineret regnvand til test af vandmængde og dysekapacitet på marksprøjterne. Genanvendelse af regnvand reducerer ikke kun vandforbruget, men også belastningen på vandressourcerne. En bæredygtig tanke, som vi støtter og tilslutter os, hvor det giver mening.

Genanvendelse af elektriske produkter | Anker Bjerre A/S

Genanvendt el- og batteriredskaber

Vi vil gerne bidrage til at udtjente el-/batteriredskaber til f.eks. havebrug kan få nyt liv i form af genbrug eller genanvendelse. Det sker ved, at vi kan aflevere dine slidte, defekte elektriske have/park-produkter til genanvendelse - som kan bearbejdes via eksempelvis omsmeltning eller ved udvinding af råmaterialer.

Uanset om du er privatperson, anlægsgartner eller på anden vis har berøring med elektriske have/park-produkter, så kan du også bidrage ved at aflevere din udtjente elektriske/batteridrevne hækkeklipper, kædesav, trimmer osv.

Kort sagt - ved køb af et nyt elektrisk have/park-produkt, bortskaffer vi det gamle på en miljømæssig forsvarlig måde. Det gælder naturligvis hos Anker Bjerre A/S i både Holstebro og Lemvig, hvor vi sorterer det elektriske affald, smider det i den rette container og sørger for, at det kommer videre til genanvendelse.