2 mio New Holland traktorer produceret i Basildon England

2.000.000 traktorer produceret

Samme år som New Holland fejrer 60 år med traktorproduktion, markerer fabrikken i Basildon, England, nu fremstillingen af sin traktor nummer to millioner – en bedrift, som kun en håndfuld fabrikker i hele verden kan præstere.

Traktor nummer to millioner er en T7.225 med 225 hk, en af de mest populære T7-modeller, der produceres på Basildon-fabrikken. Den har fået en særlig lakering til lejligheden med »candy-blue«-karosseripaneler, New Holland-sølv og sort grafik med Storbritanniens Union Jack-flag samt et »2.000.000-Basildon-Tractors«-logo og et New Holland-logo på motorhjelmen. Traktoren har også sorte fælge med »candy-blue«-fælgkanter.

- Dette er en vigtig milepæl i Basildon-fabrikkens historie og et tegn på både vores dygtige medarbejderes dedikation og vores kunders loyalitet verden over, som vi er yderst taknemmelige for, siger Carlo Lambro, New Holland Brand President.

 

Fra traktorerne i 1964 til dem i dag er vi kommet langt med hensyn til kapacitet og teknologi, så vores kunder kan drive landbrug mere effektivt. Hvad der dog er uændret, er vores forpligtelse i Basildon og i hele vores virksomhed til fortsat at udvikle den teknologi, vores kunder har brug for til at forsyne deres gårde med bæredygtig energi i fremtiden.

Traktor nummer to millioner bliver fremvist i forbindelse med kommende arrangementer i Storbritannien og vil derefter blive udstillet i besøgscentret i Basildon.

Billedet i toppen af artiklen er fra Effektivt Landbrug. 

 

Læs hele artiklen på Effektivt Landbrug her:
New Holland har nu produceret 2.000.000 traktorer